Amager 💞

2 oktober 2022

Det er ingen hemmelighed at jeg elsker Amager. Jeg elsker at der så højt til loftet herude, der er plads til alle. Og her bor alle mulige slags mennesker, i alle mulige slags boliger, godt og grundigt blandet over hele øen. Jeg er vild med det!

Der er en særlig ånd, venlighed og sammenhold herude. Det er noget man ellers kun ser i mindre landsbysamfund, så det at det eksisterer på en ø med over 200.000 beboere, så tæt på en hovedstad, er noget helt unikt. Der går ikke en uge hvor jeg ikke oplever at nogen søger hjælp med alt fra få kørt noget fra a til b, efterlyser en eller anden mærkelig dims, uden at der inden for en time er nogle fremmede som melder sig med en løsning. Det er også på ugentlig basis jeg ser nogen oprigtigt og hjerteligt takke for hjælpe da de væltede på cykel, eller med at returnere en håndtaske de har glemt i bussen. Det er ikke noget som vi reklamerer for meget med uden for øen.                                                    

Det kan også være det er derfor vi har fået den vane med at bruge en del flere bandeord, end resten af landet. Det skulle jo nødig være alt for mange der opdagede i hvor høj grad næstekærligheden blomster herude, for så kunne vi jo endte med at blive overrendt.

Måske er det derfor at Danmarks første LGBT+ krisehus ligger her. Firmaet bag krisehuset fortæller at de meget bevidst har udvalgt Amager som lokation. Det er let at komme til, man kan i stor stil være anonym herude og vi passer godt på hinanden.

Min families historie som bosiddende her på øen går langt over 500 år tilbage. Vi ved vi også var her tidligere, men det er bare lidt mere besværligt at grave frem, da alle kirkebøgerne jo som bekendt blev brændt under Grevens Fejde i 1522. Og det er sjovt at komme rundt på øen, og se de aftryk familien har sat rundt omkring gennem tiden.

Amager har en lang og broget historie. Den har på mange måder gennem tiden været eksperimenternes ø. Og har medført lidt af hvert. F.eks. kom den Industrielle Revolution til Amager godt 100 år, før resten af Danmark. Lufthavnen ligger har af samme årsag. Det var rimelig tæt på København, og her var god plads.

I mange år var Amager kendt som ”lorte øen” ikke fordi her var dårligt at være. Men fordi Amager håndterede alt den menneskelige lort fra København, der dengang ikke var kloakeret. Hvad de fleste ikke er klar over er at Amagerkanerne tog nemlig spandene med lort, og brugte til gødning på markerne. Og bagefter solgte Amagerbønderne de fantastiske grøntsager til Københavnerne. Som så i retur producerede mere ”gødning” til bønderne.

Så egentlig burde vi også tage æren for at opfinde den cirkulære økonomi 😊

Copyright © Charlotte Nellemann

Giv et økonomisk bidrag i min kamp mod et mere liberalt Danmark

Doner via MobilePay

Overfør til 299665 og marker din betaling med “Charlotte” + [dit navn/selskab]

Doner via bankoverførsel

Reg.nr.: 3409
Konto nr.: 3409235387
Bank: Danske Bank

Skriv Charlotte + navn/selskab som besked til modtager