Frihed fra social ingeniørkunst og overformynderi.
Frihed til at indrette og tilrettelægge eget liv.
Som liberal er jeg meget optaget af frihed. Der er både friheden til selv at vælge hvor jeg vil bo når jeg bliver gammel og hvem der skal levere forskellige services til mig.
Frihed til selv at bestemme hver der skal forvalte min pension. Hvorfor skal min arbejdsgiver bestemme det? De bestemmer jo ikke hvem min bank eller mit forsikringsselskaber. Det kan jeg godt selv klare.
Frihed til selv at fordele barslen internt mellem forældrene, lige præcis sådan som det passer den enkelte familie. Barsel er for barnets skyld. Det er indført for at give det lille nyfødte barn en så tryg og god start på livet som muligt. Barslen blev ikke indført for at bringe ligestilling ind i familierne. Og jov selvfølgelig er det en god ide at også faderen er så meget sammen med det lille nyfødte barn som muligt. Men alle familier er forskellige, det de dog har tilfældes er at de er eksperter i deres eget liv. De kan godt selv bestemme hvordan de indretter deres eget familieliv.
Frihed til selv at bestemme hvor jeg skal gå i gymnasiet. Det skal som bekendt fra sommerferien være størrelsen af dine forældres indtægt, der skal være afgørende for hvor du må gå i gymnasiet.
Frihed til selv at tage ansvar for mit eget liv.
Jeg syntes det er meget meget mærkeligt hvordan en socialdemokratisk undervisningsminister kan beslutte at det skal være størrelsen af forældrenes indtægt der skal afgøre hvor barnet må gå i gymnasiet. Det er en mærkelig blanding af arvesynd og stavnsbånd der er blevet indført. Det er godt nok meget udansk.
Det skal naturligvis droppes. I stedet skal vi lade de velfungerende gymnasier være i fred. De klarer de åbenlyst godt. Og så skal vi hjælpe de gymnasier der skranter. Og eleverne skal selv have lov at vælge hvor de vil gå i gymnasiet.
Jeg er både bedrøvet ved tanken, men også spændt på at se hvor mange der ender med at droppe ud af gymnasiet, fordi de skal pendle for langt i hverdagen, eller de ikke føler noget tilhørsforhold til deres klassekammerater. Om det ligefrem vil give stort fald i søgningen til gymnasiet, og hvad det vil betyde for det fremtidige uddannelsesniveau i Danmark, er jeg også meget spændt på at se.
Og det er immervæk en årgang af unge vi har haft spærret inde i to år pga- corona, som nu har meget høj andel af dårlig trivsel, angst og værre psykologiske følger. Det er faktisk også den samme årgang af unge der har gået i skole under folkeskolereformen, der også har efterladt sig horrible resultatet. Lige præcis de unge skal vi nu eksperimenter med igen. Det er simpelthen så tarveligt. Hvad bilder ministrene sig egentlig ind?
Senest kan vi se at der er kommet et drastisk fald i søgningen til videregående uddannelser i mange af de nye uddannelsessteder. De unge vil gerne bo i storbyerne når de skal uddanne sig. I storbyen møder de nemlig en smeltedigel af diversitet både inden for kultur, musik, mad, boformer, job, kvarterer. Det er spændende at udforske når man er ung, og stadig er ved at danne sin egen person. Der er mange uddannelser det giver mening at ligge i mindre byer. Og der er mange uddannelser der har en fornem historik via deres lokation. Og lige meget hvilken uddannelse man vælger, så har de unge sendt et meget tydeligt signal om at det er et Nej Tak til den socialdemokratiske ingeniørkunst. De vil ikke finde sig i at blive behandlet som ludo brikker, der bare bliver flyttet rundt.
