Reformering og afbureaukratisering af sundhedssystemet

Vi skal reformere og afbureaukratisere sundhedssystemet.

Jeg vil virkelig gerne have en sundhedsreform, og jeg tror tiden er ved at være inde til at Danmark også er klar. Og jeg må indrømme jeg fantaserer om den rigtig store en af slagsen. En der er lavet efter de ideer Henrik Dahl for nylig har præsenteret, hvor vi ser på hvad vi som samfund reelt har brug for, og hvor fagpersonalet og patienter sidder med ved bordet, og er med til at indretter fremtidens sundsvæsen. Det skal jo fungere for os alle sammen. Både dem der bruger det, dem der arbejder der og dem der betaler.

Jeg mener at vi bør starte med en samfundsdebat om hvilke rammer vi skal have. Vil vi f.eks. kun have max 45 min. i bil til en skadestue, lige meget hvor i landet vi bor? Eller er 1,5 time ok? Og skal alle områder der ligger længer væk, så være dækket af helikoptere? Hvor mange helikoptere skal der være i forhold til antal borgere?

Hvad har vi som samfund reelt har brug for, og hvor opgaverne bedst placeres fremover?

Og så har vi brug for som samfund at snakke om de stigende forventningers utilfredshed i mødet med sundhedsvæsnet. For der var engang vi i Danmark havde verdens bedste sundhedssystem. Det var dengang. I dag bruger vi dag 8,2% af BNP på Sundhedsvæsnet. Det er det dyreste sundhedsvæsen i EU. Det er et exorbitalt højt antal skattekroner, og med det udgiftniveau mener jeg faktisk godt vi kan tillade os at forvente noget mere og noget bedre.

For faktum er at mange af de sidste års store reformer ikke fungerer. Vi poster flere og flere penge i sundhedsvæsnet. Udgifterne til sundhedsvæsnet er ifølge Danmarks Statistik steget markant siden år 2000. Alene er antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker steget med +20% fra 2003 til 2021.

Og alligevel står vi i dag med store grupper af fagfolk der i stigende grad siger nej tak til den type af arbejdsplads og hverdag, som reformerne har skabt.

”Når ens ansatte kommer og fortæller, at de ikke kan holde ud at arbejde i de rammer man har tilrettelagt arbejdet indenfor, så er man en dårlig chef, hvis man ikke gør noget ved det. Og i det her tilfælde er chefen politikerne og de respektive ministre.”

Ligeledes er patienterne i stor stil skuffede og frustrere. Medierne har berettet om ventetider til akuttelefonen 1813 var på over en time i gennemsnit. Nogle gange helt op til 4 timer. Så ryger det akutte jo i konceptet. Det tror jeg godt at de fleste kan tænke sig til.

Alt i alt tror jeg at ovenpå en Covid-lockdown, at det er meget tydeligt for nok samtlige borgere i Danmark, at sundhedsvæsnet som det er indrettet i dag, ikke længere fungerer ordentligt.

Jeg vil arbejde med til at sikre at vi får vendt det her, så sundhedsvæsnet igen bliver en attraktiv arbejdsplads.  Og der er uendeligt mange håndtag at skrue på:

Regionerne, i bund og grund vil jeg gerne afskaffe dem. I min optik er Danmark for lille et land til at have hele tre led til at håndtere sundhedsvæsnet. Jeg mener at man fra ministeriet skal lægge de store linjer. Hvor skal sygehusene ligge? Hvilke sygehuse skal have hvilke specialer? Hvor skal vi have fødeklinikker og skadestuer? Og i samarbejde med kommunerne skal det besluttes hvor og hvor mange lægehuse/nærhospitalet der skal være rundt omkring i landet. Og mange flere af de nære rutineopgaver og opfølgende opgaver skal løses her.

Regionerne har truffet rigtig mange dårlige og dyre beslutninger.

F.eks. har valget af sundhedsplatformen kostet Region Hovedstaden rigtig dyrt. Og det er stadig sådan at patienter der bliver overført fra f.eks. Ålborg hospital til Rigshospitalet, har deres journaler udprintet med under armen, fordi systemerne ikke snakker ordentligt sammen. Og vi kan nok godt alle sammen regne ud hvor meget vigtig information der går tabt på denne måde. Det betyder at risikoen for at patienterne bliver fejlbehandlet, og for forkert medicin stiger kraftigt. Det er simpelthen under standard for hvad vi kan tillade os at forvente i et højt digitaliseret land som Danmark i 2022.

Helt egenrådigt har regionerne ladet antallet af administrativt personale stige med næsten 30%, på bare 11 år. Det er simpelthen en fejludvikling vi skal have ændret. Og en stor forklaring på den store mængde af administrative opgaver som læger, sygeplejersker og jordemødre bruger alt for meget arbejdstid på. Lægerne i dag beretter om at de bruger 46% af deres arbejdstid på lægesekretærarbejde og konferencer. På hospitalerne har de også stadigvæk har 24-timers vagter. Det har vi jo af sikkerhedsmæssige hensyn, for længst afskaffet andre steder i samfundet. Jordemødre beretter om at de leder flere fødende ad gangen, til trods for en massiv tilførsel af kollegaer de seneste par år.

Dansk Sygepleje Råd har selv opgjort at sygeplejerskerne bruger ca 12.000.000 timer om året på administrative opgaver. 4.000.000 af dem er unødvendige opgaver. Og hvad svarer det så til i antal sygeplejersker? Det er ca. 2500 fuldtidssygeplejesker. Og det er altså sygeplejersker vi allerede har uddannet og ansat. De bruger bare arbejdstiden i dag på alt andet end deres kerneopgaver.

Dette eksempel alene understreger behovet for at se op arbejdsopgaverne og arbejdsområderne. Hele sundhedsvæsnet er i sin opbygning præget af kukkeluk gammeldags kassetænkning, som ingen reelt er tjent med længer. Det hænger jo ikke sammen – så hvad går tiden til? Hvem gør hvad, og med en del opgaver – hvorfor? Hvordan er opgavefordelingen? Hvem skal lave hvad fremover? Hvordan kan vi bruge privathospitalerne i kapacitetsplanlægningen i fremtidens sundhedsvæsen? Og kunne nogle andre faggrupper gøre det smartere og/eller billigere? Hvordan kan vi geare sundhedsvæsnet til at håndtere privat indsamlet sundhedsdata fra f.eks. Appelwatch eller lignende i fremtiden?

Det vil være mit privilegie at få lov at arbejde for at få noget mere moderne fornuft ind i sundhedsvæsnet, efter et valg. Så alle vi borgere får en bedre service for vores skattekroner, og Danmark får en sundere befolkning med en højere livskvalitet.