I Danmark har vi efterhånden opbygget et af verdens mest komplicerede skattesystemer. Det er så indviklet, at knap SKAT selv kan finde rundt i det. Og jeg tror ikke der er mange der har fuldt overblik over alle reglerne.
I min optik har det taget overhånd. Da jeg var barn, kunne min far, med hans 9. klasse og håndværkeruddannelse, godt selv udregne hans skattebetaling. Han havde således overblik over familiens økonomi.
I dag kender jeg kun revisorer der selv kan udregne deres egen personskat. Der er således sket i skred i det ansvar vi som borgere har for vores egen økonomi. Jeg mener at det må være en tommelfingerregel at personskattesystemet i Danmark, aldrig må blive mere kompliceret, end at man kan regne ens almindelige personskat ud med en 9.klasses eksamen i dansk og matematik i bagagen. Det er nemlig det minimum uddannelsesniveau vi har her i Danmark.
Så derfor må det være ledetråden.