I dag har jeg ingen debatter, en lang og god valgkamp lakker så småt mod enden. Jeg har snakket med så mange mennesker at min stemme er helt slidt og hæs, men tanker kører stadig.
To af de emner jeg har debatteret igen og igen, er personaleflugt af sundhedssektoren og unges trivsel.
Jeg tror de to hænger sammen. De unge er opvokset med ansvar for egen læring, at mærke efter hvordan de har det og italesætte det, at deres meninger, ideer og holdninger blive taget seriøse. Og så er de trænet i disruption og kreativ tænkning og ide udvikling.
Når de unge så efter endt uddannelse inden for sundhedssektoren, rammer hospitalerne og hjemmeplejen, så går det i alt for mange tilfælde galt.
De forlader alt for hurtigt den offentlige sektor igen.
Jeg har ikke tal på hvor mange læger og sygeplejersker, der under valgkampen har sagt til mig “jeg elsker mit fag, jeg elsker mine patienter, mine kollegaer skifter alt for hurtigt og jeg orker ikke systemet”
Det forstår jeg godt.
Hvis der er noget der er opbygget rigidt, så er det sundhedssektoren. Grundelementer stammer tilbage fra den industrielle revolution, med tre hold skift, registrering og skarpe arbejdsdelinger baseret på hiraki i stedet for funktioner og kompetencer.
Jeg har heller ikke tal på hvor mange gange jeg har sagt “Hvis dine ansatte gentagende gange fortæller dig at de ikke kan holde ud af arbejde i det system du har opbygget. Så er du en dårlig chef, hvis du ikke gør noget ved det. Og i det her tilfælde er chefen de ansvarlige politikkere.”
Vi SKAL have en reform af selve systemet.
Vi har af flere meget presserende årsager, brug for en sundhedsreform.
Og det skal være en reform hvor både dem der arbejder i systemet, dem der betaler for systemet, dem der bruger systemet sidder med ved bordet.
For det er fuldstændig ligemeget hvor meget mere vi giver i løn, hvis personalet forsat bliver syge af at arbejde i systemet.
For unge i dag og i fremtiden vil have indflydelse på egen arbejdsdag. De trives med frie rammer og fleksible arbejdsvilkår. De vil være en del af et stærkt kollegialt nærværende fællesskab. De vil have mulighed for faglig udvikling. De vil anerkendes for deres ideer – også selvom de er nyuddannede. Og så vil de have nærværende ledelse i øjenhøjde, der ikke tilbringer hele dagen inde på et kontor.
Meget tyder på at de unge finder det indenfor den private sektor, og i udlandet. Så ud over en højere løn – hvad er det så helt præcist de gør bedre? De har ihverfald ikke samme rekruttering, fastholdelse og fraværsudfordringer som det offentlige system i Danmark har.
Sundhedssektoren er en hjørnesten i vores velfærdssamfund. Derfor ser jeg det som en bunden opgave for det nye folketing at løse. Som jeg ser det har vi som samfund simpelthen ikke råd til andet. Især fordi der ikke er sket en fis på dette område de sidste tre år. Så nu det kan kun gå for langsomt.
Jeg håber inderligt at du vil betro mig din stemme på tirsdag, så jeg kan føre dette arbejde videre i det nye folketing.
